Maskinpark
Vores maskinpark opdateres løbende, da vi prioriterer investering i nye kapabiliteter højt. Herved holder vi os markedskonforme iht. den nyeste teknologiske udvikling og skærpede branchekrav. Fræseafdelingen består af 3-, 4- og 5-akset maskiner og drejeafdelingen indeholder maskiner med C-, Y- X- og M- akser samt subspindel og revolvere.
Råmateriale kan føres manuelt ind i maskinerne, men størstedelen indføres via automatik – bl.a. gennem stangfremføring, rundbord, robotcelle, pallette eller Lang-system.
Materialer
Vi arbejder i alle branchegængse materialer, og anvender kun anerkendte materialegrossister, som vi har et flerårigt samarbejde med. Herved sikres daglige leverancer, materiale sporbarhed og rette kvalitet.
Materiale eksempler:
Plast (POM, PP, PHD, teflon, PEEK, nylon), aluminium, rødgods (messing, bronze, kobber), støbegods, stål, værktøjsstål (speciallegeringer), rustfrit, duplex, titanium.
Maks. emnestørrelser
Fræseemner L=1500mm / B=660mm / H=500mm
Drejeemner Ø420 / L=1000/2000mm
Certifikater
Materialecertifikater dokumenterer at det leverede materiales egenskaber, herunder de kemiske, mekaniske og fysiske egenskaber, overholder fremsatte specifikationer og normer (f.eks. EN 10204).
Med materialecertifikat opnås dermed sporbarhed og kvalitetssikring, som giver kunden sikkerhed i det leverede produkt. Vi er ved forespørgsel leveringsdygtige i alle materialercertifikater herunder 2.1, 2.2 og 3.1.
Tegninger og 3D filer
Ved oprettelse af ordre, registreres alt i ERP system. Her tildeles den bestilte vare et unikt varenummer, hvortil den fremsendte dokumentation og det relevante produktionsgrundlag tilknyttes – herunder tegninger og 3D filer. Vi kan læse og arbejde med alle gængse 3D filer (eks. .stp).
Kvalitet
Med baggrund i ISO-baserede processer, kvalitetskontrol og løbende kvalitetssikring bl.a. via udfyldelse af målerapporter, sikres overholdelse af kundens specifikationer og krav.
Tegninger og anden produktionsgrundlag revisionsstyres igennem ERP-system. Måleværktøj gennemgår akkrediteret kalibrering.